Om Værket

Hvem er Værket?

Værket er Hvidovre Kommunes Rusmiddelcenter. Værket er åbnet i november 2023 med formålet om at tilbyde ambulant stofbehandling lokalt i Hvidovre. 

Ud over ambulant stofbehandling varetager Værket visitation og afdækning af behandlingsbehov for borgere, der bor i Hvidovre Kommune, som ønsker stof- og alkoholbehandling.

Hvor kan man finde Værket?

Du kan finde Værket beliggende på Bibliotekvej 52, 2650 Hvidovre. Det er det første gule hus på venstre side, når du kommer ind ad porten. 

Når du træder ind af døren, finder du venteområdet på højre side, når du kommer op ad trappen. Huset er handicapvenligt med handicapparkering. Der er en elevator på højre side af bygningen.

Vi ønsker, at du føler dig velkommen og tryg.